Skærmbilleder

Beskrivelse

”HC And - Astma” er udviklet i et samarbejde mellem H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital, indlagte børn og deres familier og 10:30 Visuel Kommunikation.

HC And er patientinformation for børn i alderen 4-7 år og har til formål at forberede og mindske utrygheden hos børn for hvem mange hospitalsbegreber er helt ukendte.

”HC And - Astma” er en introduktion til et generelt indlæggelsesforløb for de yngste børn, deres familie og omgangskreds.
Informationen er med speak - af en barnestemme - og animation i genren ”Læring gennem leg med computer/tablet”.

Børn i denne aldersgruppe lærer og erkender ved leg og konkret information. Indlagte børn kan hurtigt blive “fyldt op” med en masse information. Derfor er HC And bygget op af korte sekvenser i børnehøjde, så “nye” kan starte her.

Historierne i HC And afspejler virkeligheden og de foreskrevne kliniske retningslinjer. Hospitalspersonale kan bruge dette materiale som et pædagogisk værktøj til at skabe en fælles forståelsesramme med barnet.

Der er fokuseret på tryghed og kommunikation i børnehøjde, så barnet også selv kan tilegne sig specifik viden uden hjælp fra voksne. Vi opfordrer både forældre og hospitalspersonale til at bruge de små forberedelsesfilm i relation til og i takt med børnenes behov for information og forberedelse.

HC And kan også bruges, som en del af efterbehandlingen, når I er kommet hjem og dit barn har behov for at bearbejde sine oplevelser igen og igen.

HC And historierne om astma eksisterer også i en version til afvikling på pc/mac. I computerversionen er ”Astma” en integreret del af HC Ands store hospitalsunivers med mange generelle undersøgelser, som er fælles for mange udredningsforløb. hcand.dk er frit tilgængelig og ”Astma” kan man finde under ”diagnoser”.

Oplysninger

Sælger
10:30.DK ApS
Størrelse
48.9 MB
Kategori
Uddannelse
Kompatibilitet
Kræver iOS 6.0 eller en nyere version. Kompatibel med iPhone, iPad og iPod touch.
Sprog
Engelsk, Forenklet kinesisk, Fransk, Hollandsk, Italiensk, Japansk, Koreansk, Polsk, Portugisisk, Russisk, Spansk, Svensk, Tjekkisk, Traditionelt kinesisk, Tyrkisk, Tysk
Alder
Vurderet til 4+
Copyright
© 10:30 Visuel Kommunikation
Pris
Gratis

Understøtter

  • Familiedeling

    Op til seks familiemedlemmer vil kunne bruge denne app, når Familiedeling aktiveres.

Mere fra denne udvikler

Måske kan du også lide