Beskrivelse

Med MobilePay er det lige så nemt at sende penge som at sende en sms. MobilePay er et smart alternativ til kontanter, når du skal sende eller modtage beløb, betale i butikker eller handle på nettet.

Alle kan bruge MobilePay. Det er ligegyldigt, hvilken bank du har, men det er et krav, at du er fyldt 13 år, og at du kun bruger den som privatperson.

For at tilmelde dig skal du have
• eget dansk mobiltelefonnummer
• gyldigt dansk CPR.nr.
• eget dansk udstedt betalingskort – VisaDankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron eller Dankort
• egen dansk bankkonto
• en gyldig mail adresse.

For at komme i gang med MobilePay skal du
• indtaste dit navn og CPR.nr.
• læse og acceptere betingelserne
• bekræfte dit mobilnummer med en aktiveringskode
• indtaste dit kortnummer og dine kontooplysninger
• oprette en selvvalgt kode.

Du logger efterfølgende på MobilePay med en firecifret personlig kode, som du har oprettet ved tilmelding. Når du har registreret dig som bruger, kan du
• sende og anmode om penge
• betale til butikker, der modtager MobilePay
• få dine varekvitteringer digitalt
• betale regninger og abonnementsbetalinger
• dele en regning med dine venner
• se en liste over gennemførte og ventende overførsler
• følge med i dit forbrug og aktuelle beløbsgrænser
• bruge dit tilmeldte kort, når du handler på nettet.

Du kan læse mere om MobilePay og beløbsgrænser på www.mobilepay.dk

Nyheder

Version 4.4.3

Kære MobilePay-bruger
Jeg sidder her på et sommervarmt kontor i bermudashorts og klipklapper og kigger ud på solskinnet. Jeg er sidste mand tilbage på etagen. Inden de andre tog på ferie, nåede vi lige at lave nogle forbedringer til appen. Vi har sat en knap på tastaturet, så du altid let kan logge på med Touch ID eller Face ID. Og når du køber grillkul og rosévin (og alt muligt andet) i supermarkedet, ser du, at kvitteringen har fået et nyt design.
Hvis MobilePay giver problemer i heden, er vi stadig et par stykker tilbage på kontoret – så skriv til os på support@mobilepay.dk. Eller smid os en sommerhilsen, der hvor du henter apps.
Og til alle jer på ferie: Send flere penge!
Kh
Din MobilePay-udvikler
P.S. Vi ses til august.

Vurderinger og anmeldelser

4 ud af 5

1.6K vurderinger

1.6K vurderinger

Virkelig ireterende

Dani179h

Jeg har aldrig brugt denne app, men det ser ud til at folk elsker den, dog gider den ikke registrere mig da den bliver ved med at gå ud af appen når jeg er nået til kort detaljer. Sikke en lorte app :(

Svar fra udvikler

Det lyder som en rigtig irriterende fejl og er heldigvis ikke noget vi oplever som værende noget generelt for alle brugere. Så prøv at slette appen, genstarte din tlf. og geninstallere MobilePay. Hvis det bliver ved med at drille, er du meget velkommen til at tage fat i vores support på 45144447. Mvh - MobilePay

Æv virker ikke efter opgradering.

Finn Mikkelsen

Efter at mobil-pay automatisk blev opgraderet, virker appen ikke længere. Hvad gør jeg nu?

Svar fra udvikler

Hvilke problemer oplever du? Og hvilken type iPhone og iOS har du? Mvh - MobilePay

Lækker app

DJ Caspar F

Intet at klage over! Virker som den skal, og upåklageligt.

Oplysninger

Sælger
MobilePay
Størrelse
124.7 MB
Kategori
Økonomi
Kompatibilitet
Kræver iOS 9.0 eller en nyere version. Kompatibel med iPhone, iPad og iPod touch.
Sprog
Dansk, Engelsk
Alder
Vurderet til 4+
Copyright
© MobilePay A/S
Pris
Gratis

Understøtter

  • Familiedeling

    Op til seks familiemedlemmer vil kunne bruge denne app, når Familiedeling aktiveres.

  • Siri

    Få ting ordnet i denne app ved blot at bruge din stemme.

Mere fra denne udvikler

Måske kan du også lide