iPad Screenshots

Description

De første grundlæggende læsetrappetrin er for første gang nogensinde med succes omdannet til et sammenhængende digitaliseret spil.

Alkalær ønsker med spillet SØDE ORD 1 at skabe et trygt og sjovt lege- og lær-at-læse-univers, der stimulerer børns nysgerrighed for at lege og arbejde med bogstaver og lyde.

SØDE ORD 1 er det første spil i rækken af læringsspil. Resultatet vil være at alle om få år kan lære at læse udelukkende ved hjælp af digitale spil.

SØDE ORD 1 er til børn mellem 4-7 år, men spillet kan spilles af både mindre og større børn, der eksempelvis har vanskeligt ved at læse.

Spillet har dansk tale og kan derfor spilles selvom barnet ikke kan læse.

I SØDE ORD møder du tre verdener – hver med fire hængelåse.

Hængelås 1: Bogstavernes navn og form.
De alleryngste kan have motorisk svært ved denne opgave. Så hjælp barnet, men lad det klare så meget som muligt selv.

Hængelås 2: Bogstavernes lyde sættes sammen til ord.

Hængelås 3: Spil og leg med ord.

Hængelås 4: Godmodig mini-test samt ordenes betydning.

Når barnet har gennemført et bestemt trin i spillet, åbner sig en ny verden med nye udfordringer. På den måde kan barnet ikke springe trin over i sin læseudvikling.

Læsetrappens første trin består af bogstavernes navne og former og lyde. Det næste naturlige læsetrappetrin er ikke at lære barnet ord som fx og, jeg og har, som man normalt gør. Den slags ord er i virkeligheden dybt komplicerede - set fra barnets synspunkt. De er ulogiske fordi de ikke staves som de siges, og indeholder desuden nogle helt fremmede lyde som ikke findes i alfabetet. Nogle børn forstår ikke hvordan den slags ord er skruet sammen rent lydmæssigt, og vil i frustration forsøge at lære dem udenad som ordbilleder.

Løsningen er derimod at lære barnet at læse små lydrette ord og sætninger a la "Bo så en ko". Lydrette ord er lette og logiske og 'driller' ikke. Lydrette ord har vi valgt at kalde for "søde ord".

Det er ikke nødvendigt at barnet lærer alle bogstavernes navne, former og lyde før læseprocessen kan startes. Barnet kan gå i gang med den spændende læsning straks efter indlæringen af ganske få bogstaver på vores app.

Den rette progression, den individuelle tilgang til emnet og spillenes underholdende verden vil sikre at barnet får en grundlæggende forståelse af hvad læsning drejer sig om, nemlig helt præcis at sætte bogstavernes lyde sammen til ord.

Rigtig god fornøjelse!

Hvis du eller dit barn har oplevelser fra spillet I vil dele med os, så send en email til info@alkalaer.dk. Du kan også møde os på Facebook.

Alkalær
www.alkalaer.dk


ANMELDELSER:

"SØDE ORD 1 er en super app til den første bogstav- og læselæring. I SØDE ORD 1 introduceres bogstaver og ord på en sjov måde, som samtidig er super seriøs og giver barnet oplevelsen af at kunne læse."
Mors-app.com af Rikke Pal

"Jeg har børn i alderen 2-8 som alle elsker denne app!"
Af T.M. – pædagog

"App’en SØDE ORD 1 er den første i en række af lærings-app’s fra Alkalær. De har forsøgt at samle starten af læseindlæringen i en app, hvor tingene spilles eller leges ind. Min vurdering er, at det er lykkes rigtig godt. Der findes mange dejlige lærerige iPad-apps til børn, SØDE ORD 1 er en af de bedste vi har set til dato."
5 stjerner ud af 5 i App-nyt.dk af JanniDK

Læs flere anmeldelser på vores hjemmeside.

What's New

Version 2.2

Mindre fejl rettelser.

Ratings and Reviews

3.8 out of 5

16 Ratings
16 Ratings

Fantastisk og ganske enkelt perfekt værktøj til at lære at læse, stave og indøve ordlyde.

MalNoa

Min søn Noah Lucka på 6 år, elsker denne app og det samme gør jeg. Noah skal starte i 0. Klasse efter sommerferien, så han burde endnu ikke, nødvendigvis, kunne læse, men efter vi har købt Søde ord 1, kan min søn nu læse og stave lydrette ord og sætninger (samt selv sammensætte andre ord. I app'en er der bl.a ordet "ål", så nu staver Noah til mål, sål, bål osv).

App'en er lavet i børnehøjde, der bliver uddelt ros når noget er rigtigt og der bliver opfordret til at prøve igen hvis noget er mindre rigtigt, så børn har lyst til at prøve igen hvis det ikke lige lykkedes første gang.

Jeg kan kun opfordre til at købe app'en, den gør øvelsen i lydrette ord og sætninger til en leg og vil være en kæmpe hjælp til at lære at læse og jeg vil også mene at børn med læsevanskeligheder vil kunne få rigtig stor glæde af denne app.

Vi glæder os meget til Søde ord 2.

Vi elsker de lydrette ord :-)

Henriette Kloster

Vi har et hav af "stave/bogstav-app's", men ingen måler sig med Søde ord, fordi det hele er så lydret og gennemført lavet. Mine børn er 6 og 7 år og går begge i hjemmeskole, og vi baserer det hele på interessebaseret læring, og alkalær's materiale og Søde Ord 1 er indtil videre det, der fanger begge børn bedst. Helt sikkert fordi det er nemt at gå til, fordi det er lydrette ord, men også fordi det er et rigtigt fint og sjovt børneunivers med masser af skøre og pjattede sætninger, så man kan grine lidt samtidig med man lærer noget :-) det kan både børn og voksne li herhjemme ;-)

Meget lærerrig

Søde ord 1 og 2

Vi bruger Søde Ord 1 og 2 dagligt i vores undervisning i 0. Og 1. Klasse.
Børnene er vilde det og de lærer hurtigt at læse lydrette ord mens de har det sjovt.
Vi glæder os til Søde Ord 3.
En af vores elever har netop foreslået at I laver en app der hedder Dumme Ord, med ikke lydrette ord. Det kan I jo overveje.
Børn og voksne i indskolingen på Børneuniversietet på Vesterbro

Information

Seller
Anne Hansen
Size
232.6 MB
Category
Education
Compatibility
Requires iOS 8.0 or later. Compatible with iPad.
Languages
English
Age Rating
Rated 4+
Copyright
© Alkalær ApS
Price
79,00 kr

Supports

  • Family Sharing

    Up to six family members will be able to use this app with Family Sharing enabled.

More By This Developer

You May Also Like