Supercomputing i Danmark DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation)

Vi ved godt at der blive samlet en masse oplysninger ind om os, når vi bevæger os rundt på internettet. Dette fænomen kaldes tracking. Men hvornår opstod tracking? Og hvordan har tracking-teknologien udviklet sig i takt med at internettet og vores brug af nettet har ændret sig?
Det er Janne Nielsen, adjunkt i medievidenskab ved Aarhus Universitet i gang med at undersøge. Takket være Netarkivet kan hun gå helt tilbage til 2006 og se på brug af tracking på danske hjemmesider. Og det er store mængder af data som hun skal analysere. Derfor foregår analyserne på Kulturarvsclusteret på det kgl. Bibliotek i Aarhus. 

Læs mere om Janne Nielsens forskning på: https://pure.au.dk/portal/da/persons/janne-nielsen(8eb7299a-0143-4583-aa17-3ce896422016).html

Læs mere om Kulturarvsclusteret på: https://www.deic.dk/da/kulturarvscluster

En af de første udfordringer, der møder humanister når de vil i gang med supercomputing i digitale data, er overhovedet at få adgang eller tilladelse til at arbejde med data som f.eks. webtekster fra Netarkivet. Det skyldes at en stor del af disse data kan være personhenførbare, og derfor beskyttet af persondataloven. Og det betyder i praksis, at man ikke bare kan få adgang til at forske i disse data. De skal først anonymiseres, og det er langt fra en enkelt sag, når det gælder ustrukturerede data som webtekster. I denne episode fortæller Kristoffer Laigaard Nielbo, hvordan han sammen med sit team forsøger at bruge teknologien til at løse problemer omkring anonymisering af data, så det gerne på sigt skulle blive meget nemmere at komme i gang med spændende humanistiske digitale forskningsprojekter.

Hvor mange hjemmesider findes der i Danmark og hvilken viden gemmer der sig i det danske web, hvis man pludselig kan analysere op mod 1 million websider ved hjælp af en supercomputer? Det er nogle af de spørgsmål som professor ved Århus Universitet Nils Brugger gerne vil have svar på. Han er en af de første forskere som har draget nytte af det nye Kulturarvscluster i sin forskning i det danske webarkiv.
 
Læs mere om Niels Brüggers forskning:http://pure.au.dk/portal/da/persons/niels-brugger(2814967c-56b1-4b7c-9599-50ff791909b7).htmlLæs mere om Kulturarvsclusteret: http://www.statsbiblioteket.dk/kulturarvscluster
 

I denne episode af Supercomputing i Danmark tager vi hul på den del af dansk supercomputing, der handler om humanistisk forskning. På det Kgl- Bibliotek i Århus findes den 3. nationale supercomputer. Den har fået navnet Kulturarvsclusteret og sammenlignet med de andre nationale supercomputere Computerome og Abacus, er den ikke ret stor, men sammen med de omfattende digitale samlinger af dansk kulturarv der findes på det kgl. Bibliotek, så giver Kulturarvsclusteret nu humanistiske forskere nogle unikke muligheder for at forske i store mængder data fra dansk kulturarv ved hjælp af nye kvantitative metoder. 
I denne episode fortæller Bjarne Andersen og Per Møldrup-Dalum fra det kgl. Bibliotek om baggrunden for at skabe et kulturarvscluster og om de første erfaringer med clusteret og de muligheder som det indeholder. I udsendelsen nævnes nogle af de forskningsprojekter, der allerede anvender clusteret. Dem vil du kunne høre meget mere om i de kommende episoder af Supercomputing i Danmark. 
Læs mere om Kulturarvsclusteret på www.kulturarvscluster.dk
Læs mere om DeIC og supercomputing på https://www.deic.dk/da/kulturarvscluster
 
 

Hvordan er de nationale supercomputere blevet brugt?
Hvilke videnskaber har fundet vej til supercomputerne ABACUS 2.0 og COMPUTEROME i perioden 2015-2017 og hvad er der kommet ud af det?
I denne episode har jeg besøg af Lene Krøl Andersen og Birgitte Vedel Tage fra DeIC. De fortæller om erfaringerne med national supercomputing i Danmark. De har bl.a kigget på knapt 300 videnskabelige publikationer, hvor en af de to nationale supercomputere er nævnt. 
Se den fulde publikationsliste her: https://vidensportal.deic.dk/da/publikationer 

Hvis vi for alvor
skal forstå de molekylære mekanismer bag udviklingen af kræft, og designe nye og
bedre behandlingsformer, så bliver der brug for både bioinformatikere og meget kraftige
supercomputere. Det har man indset hos Kræftens Bekæmpelse. Her har man udvidet
forskningsafdelingen til også at omfatte en større gruppe bioinformatikere. som arbejder side
om side med de eksperimentelle forskere.
I denne podcast fortæller leder af Computational
Biology hos Kræftens Bekæmpelse, Elena Papaleo, hvordan supercomputere hjælper
kræftforskningen.
Læs mere om Elena Papaleos forskningsgruppe på: https://www.cancer.dk/research/computational-biology-laboratory/
Læs mere om supercomputeren Computerome på: https://www.deic.dk/da/computerome